Forædling

Omhandler forbehandling, farvning, tryg og finish.

Forbehandling

Forbehandling opdeles i to grupper: Mekanisk og Kemisk.

Mekanisk

- Generelt det første man foretager sig (fx at skære fnug eller løkker af)

- Foretages primært på metervarer.

- Pudsning/børstning og skæring (Foretages på samme maskine) Formålet med dette er at fjerne løse tråde eller rejse dem op på vævede varer. Ved en frotte varer, der er strikket på en rundstrikkemaskine skærer man løkkerne af og det skaber en velour agtig kvalitet.

Smergling. Man kradser lidt af overfladen op. Men kan evt. få en mere blank eller renere overflade. Sker især for at fjerne nogle frøskaller. à efterfølges normalt af en svidning (man brænder de små fine tråde af ved hjælp af gasflamme eller glødende metal)

- Forfiksering kan anvendes på termoplastisk fibermaterialer. (Polyester, polyamid, polyacryl). Det er vigtigt at huske at der skal foretages en kemisk (Vask) forbehandling, inden denne proces udføres.

- Forfiksering = varme behandling (man holder det i en bestemt tilstand når det forfikseres) gør at tekstilmaterialet holder en bestemt form (Ikke en specifik varer)

-Spændramme: en maskine man bruger til at lave forfikserinen i. (Man skubber vare lidt kunstigt sammen ved at køre den i gennem denne maskine. Men strækker det ved brug af varme, hvilket man gør for at undgå/mindske krympeværdien.Det har en indflydelse på kvadratmetervægten og på bredden

Kemisk

- Fx en vaske proces

- Kan anvendes til forskellige formål. Det afhænger af fibermaterialerne og meter fremstillingen

-Vask (i forhold til fiksering): Er udvaskning af rester fra spindeprocessen og spindeolie

-Vask kan også foretages på ”løsgods” (Fx brugt til puder) primært uld, hvor man primære øskner at fjerne ”Hårfedt à også kaldet lanolin. Lanolinen er med et fx at beskytte et får mod regnen.

- Lanolin bruges fx til kosmetik (Fx læbepomade)

- Uld er sammensat af forskellige sager (Uld fibre, lanolin, uldsvedlast, snavs, burre, fugt)

- I værste tilfælde kan det betyde at den rensede uld efter klipning kun er omkring 30 % af den klippede vægt.

- Vask: formålet er at fjerne div. Urenheder fra fremstilling, samt afkrympe metervaren.

Mekanisk/Kemisk

- Det er vigtigt at specielt Polyester vaskes inden en forfiksering, da der på polyesterfiberen sidder mere eller mindre rester af korte kædemolekyler i fibrene. Hvis disse ikke fjernes inden forfiksering brændes de fast ved forfikseringen.

- De korte kædemolekyler betegnes som Olegomer (Kan sidde på polyamid, polyester, polyacryl) Poly = mange

- Når der laves polyster, så opstår der små polymolekyler under processen. Disse forstyrrer processen.

- Olegomer har den egenskab at opsamle de dårlige ”odeur”. Fx svedlugt. Hvis de ikke vaskes ud vil lugten af fx sved ikke forsvinde ved vask.

Forbehandling af bomuld (Kemisk)

- Er et fibermateriale der kan/skal gennemgå de fleste kemiske forbehandlinger.

- Udkogning er en behandling der fjerne de naturlige fedtstoffer, hårhedsdannede metalsalte og andre urenheder. Formålet et at gøre fibermaterialet vandsugende så det kan modtage favestoffer uden problemer. (Fave/tryk)

- Skal gerne kunne suge farven som eks. bliver trykt på.

- Hådt vand: Inderholder salte

- Blødt vand: Her er saltene fjernet. Så de ikke ”forstyrre”.

- Udkogning anvendes til mørke farver (Brun, marine blå, sort osv) Frøskaller i bomuldsgarnet påvirkes ikke af processen. Derfor anvendes denne behandling kun til farver der vil ”Skjule” frøskallerHvis der efterfølgende skal indfarves eller trykkes, hvor man ikke længere ”dækker” frøskallerne, skal man lave en forblegning.

- En forblejning er dyrere og skader varen mere.

- Ved en forblejning forstås at, man fjerner de samme ting som ved en udkogning, men der sker også en blegning af fibermaterialet og frøskaller.

- Fuldblegning: Er det samme som forblegning, men her tilsættes optisk hvid (Det man kan se når der er UV lys). Denne behandling anvendes, hvis hvid skal være en del af et trykt mønster eller hvis den færdige vare skal være hvid.

- Mercerisering(Man laver fibrene ”runde”). Ved denne behandling opnås en forøgelse af trækstyrken på op til 50 %, en bedre farveoptagelse på ca 25 %, øget modstandsdygtig over for solen og mikroorganismer, krøller og krymper mindre samt bedre resultater ved forskellige efterbehandlinger.Ikke merceriser = en vild og ikke rund fibre. Mercaniseret = Rund og fin.

Forbehandling af uld (Kemisk)

- Karbonisering er en behandling af uld med stærk syre (Svovlsyre). Den fjerner vegetabilske urenheder. Denne behandling bør foretages efter farvning, da det kan påvirke farveoptagelsen negativt.

- Isoelektiske punkt = Den PH værdi, hvor ulden befinder sig bedst. (5,5) Her har den den største styrke.

- Trikotage: Når vi taler om strikkede varer. Vævet vare er IKKE trikotage. Det er mest metervarer.Der findes maskiner som skånsomt behandler trikotage.

- Flotte (Vand der indeholder fx farvestoffer osv)

- Foulard: Man kører den gennem to valser. Anvendes til både stikkende og vævede varer. Primær cellulose.

Farvning

Ved farvning af diverse fibermaterialer anvendes der syntetiske/kemiske fremstillede farvestoffer. Nogle farvestoffer kan kun anvendes til et fiber-materiale, mens andre kan anvendes til flere fibermaterialer.

- Asofarvestoffer: 99% af de farver der bruges er dette. En lille kemisk gruppe inden for denne molekyle. (kancerorgen – disse farvestoffer er fjernet og bliver stort set ikke produceret længere)

- Man kan ikke fjerne kemi. Man skal lave det der erstatter det i stedet!

Bomuld

Bomuld og andre cellulose fibre (eks. Hør, jute og regenererede fibre som viskose og modal) kan farves med følgende farvestof grupper:

- Direkt – Nem og håndterbar. Bruges til lyse nuancer da ægthedsniveauet ikke er højt. Dog er lysægtheden er generel god.

- Reaktiv – det reagerer med bomuld og andre cellulose fibre. Bruges i stor grad inden for beklædning.

Har en god ægthed.

Forholdsvis billig

Har fornuftige og gode egenskaber.

Har den egenskab at deres udbytte er ikke stort. I dag måske på 50-60 %

For at fjerne overskudsfarve farve kogevaskes det.

- Kype – nogle specielle farvestoffer der ikke bruges ofte i dk eller generelt. Men de er gode til fx en dug.

Den skal kunne holde til noget.

Bæredygtighed.

Den eneste ægthed der kan give problemer med gnideægtheden.

Farvestofferne er ikke opløselige i vand, hvilket betyder at de ikke kan træge ind i fibermaterialet. Derfor sker der en dedtution af farvestoffet.

Farvning af poyamid, uld og silke

Farves med:

- Syrefarvestoffer:Der skal anvendes syre for at farvestofferne kan binde sig til fibermaterialerne (PH værdien er 4-7). Farvningen sker ved kogepunktet og har en generet en rimelig/dårlig vådægthed. Farvestofferne binder sig til amino grupperne på fibermaterialet.

- Metalkompleksfarvestoffer (PA og WO). Her anvendes der også syre ind at indfarve fibrene med (PH værdien er her 4-5). Farvestoferne bindes også her på amino grupperne, men også på selve kædemolekylet i fibermaterialet. Dette medfører at bindingen er meget stærk, hvilket gør at ægthedsniveauet er meget bedre end ved syrefarvestofferne. Grunden til navnet på farvestoffet er, at de indeholder tungmetaller. Det gør, at man ikke kan indfarve rene og brillante farver eller nuancer.

- Reaktiv farvning. Bruges når vådægtheden skal være i top. Her bindes farvestofferne kemisk til villige grupper i fibermaterialerne. Efter denne farvning skal der foretages en vask, for at fjerne overskudsfarve.

- Dispersionsfarvestoffer (PA). Bruges fx til nylon strømper. For at få så jævn og billig som mulig. UdlederFarvestofgruppe er ikke opløselig i koldt vandtDenne gruppe opdeles efter molekylse størrelsenSmå molekyler = Low energi (Lav ægthed)Mellem store molekyler = Medium energi (Medium ægthed)Store molekyler = High energi (Høj ægthed)

- Kationiske farvestoffer. Bruges KUN til polyacryl. Kan dig også anvendes på modificerede poylester typer.