Natascha Olivia Wiene Zähringer

Som set på modellen, så består værdikæden af ni forskellige værdiaktiviteter, der tilsammen skaber merværdi af et produkt/virksomhed og i sidste ende virksomhedens fortjeneste. Dog er det ikke alle aktiviteter i kæden, som skaber en reel værdi for kunden. Det betyder, at modellen derfor er en hjælp for virksomheden til at finde frem til dens styrker og kernekompetencer. Så bliver det nemmere, at udpege præcise aktiviteter i virksomheden, som skaber værdi for kunden og det kan medfører en konkurrencemæssig fordel. De ni værdikædeaktiviteter kan inddeles i to grupper; Primær aktiviteter og støtteaktiviteter.

 

Primæraktiviteterne er virksomhedens hovedaktivitetsområder. Disse har til formål, at medvirke direkte i processen med at fremstille, distribuere, markedsfører og sælge det egentlige produkt. Primæraktiviteterne opdeles også i to aktiviteter; Up stream og Down strem.

 

Støtte aktiviteterne har til formål at integrere og ”hjælpe” værdikædens hovedaktiviteter.

 

 

 

 

 

 

En distributionskæde viser et produkts vej fra producenten til forbrugeren. Der findes 2 distributions metoder: Direkte distribution og Indirekte distribution. Da det er vigtigt for en producent eller importør, at deres produkter når kunderne i rette tid og i rette mængder. Derfor må man tage stilling til, hvilken distributionskanal man skal benytte sig af, for at efterleve dette krav.

 

Direkte distribution 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved direkte distribution distribuerer producenten sine produkter direkte til sine kunder, dvs. uden et mellemled

 

Fordele

• Producenten bevarer kontrollen over værdikædens funktoner

• Hvilket betyder, at det ikke er andre der kommer og bestemmer hvordan det skal se ud.

• Man har en direkte føling med markedet – Altså en direkte kontakt til kunden

• Man kan reagere hurtigt, hvis der sker ændringer på markedet

• Man har mulighed for et større dækningsbidrag, da der ikke skal bruges omk. på mellemmænd.

 

Ulemper

• Større omkostninger til bl.a. logostik og markedsføring

• Producenten skal selv stå for alle funktoner, inklusiv køb, salg og levering af produktet.

 

Nedenfor vises eksempler på, hvornår der er tale om direkte distribution:

• Postordresalg

• E-handel

• Gårdbutikker

• Egne detailbutikker

• Homeparties – fx Tupperwear

 

Indirekte distribution 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved indirekte distribution distribuerer producenten sine produkter gennem et eller flere mellemled til sine kunder. Mellemhandlerne kan være grossister/importører eller detaillister.

 

Fordele

• Sortimentsopbygning: Kunderne skal have flere varer at vælge i mellem. Bred/dybt sortiment kan være afgørende for at man kan få afsat sit eget produkt

• Indsamling af informationer: Mellemleddet er det tætteste på kunden og kan derfor indsamle informationer om kunden og markedsmulighederne. Kan være med til at give den feedback der skal til for at tilpasse sortimentet bedst muligt til forbrugerne. Den type information de kan opsamle kan være i forhold til kvalitet og kvantitet

• Mindre transportudgifterHurtigere spredning af varen

• Lavere finansieringsomkostninger til lager og kreditter

• Risiko for tab overdrages

• Mellemhandler indsamler informationer til producenten

 

Ulemper

• Mellemhandler bestemmer ofte selv prisen. Intet prisdiktat kun vejledende pris

• Mellemhandler bestemmer markedsføringensindsatsen over for slutbrugeren

• Mellemhandler bestemmer, hvor varen placeres i f.eks. butikken

• Mindre fortjeneste pr. enhed

• Producenten mister kontrol

 

Kommer mere senere