Vævning

Intro

Vævning er en proces, hvor man sammenfletter 2 trådsystemer – kæde og skud i en ret vinkel.

De to trådsystemer:

Skudretning (Vandrette = de bliver ”Skudt ind i varen”)

Kæderetning (Lodrette)

Typisk for vævede varer er der en ret vinkel på 90 grader. Ved hjælp af en skytte kan man væve trådene sammen. Hvis man er i tvivl om det er en vævet vare så kan man forsøge trevle op i materialet man vil undersøge.

Inden man går i gang med at væve, er det nogle ting man skal gøre inden man går i gang:

Design og konstruktion

Kædeskæring (Warping)

Sizing (Sletning/limning)

Drawing –in (Indpasning)

Design og konstruktion

Man stater med at lave en kæderapport og en skudrapport - også kaldet farverapporter.

En kæderapport er antallet af de talte tråde på den vandrette led. Her tæller man hvor mange kædetråde der er fra start til slut i mønsteret. En kæderapport er antallet af de talte tråde på den vandrette led. I et skema angiver man antallet af talte tråde. Se eksempel nedenfor.

En skudrapport er antallet af de talte tråde på den vanrette led. Her tæller fra mønstrets øverste del og ned til den nederste altså skudtrådene. I et skema angiver man antallet af talte tråde. Se eksempel nedenfor.

Skudtæthed: Antallet af skudgarn pr. cm.

For at udregne dette dividere man rapporten målt i cm med det totale antal af tråde i rapporten.

Warping (Kædeskæring)

Betyder at man tager trådene og sætter dem op i en garngatter.

Sizing (Sletning/limning)

Denne proces gør varen stærkere. Bruges til svage garner som fx bomuld. Processen foregår således at de køres gennem et kemikalie bad og derefter fjerner man kamikalierne igen ved at vaske dem af ved en vaks.

Drawing –in (Indpasning)

Man trækker trådene gennem skafterne men kan også bare bindes.

Derefter er man klar til at væve.

_______

Der findes disse former for vævning.

Skudvævning

Skaftevævning: Jo flere skafter jo flere møsntermuligheder har man– Dette kalder vi binder

Jacquard vævning: Individuel styring af hver enkel tråd. Man løfter kædetrådende op/ned.

Når der er tale om alm. mønstervarer er skaftevævning den mest anvendte. Skaftevævning er også mere fleksibel i forhold til styring af tæthed, bredde og osv. Jacqard er til gengæld rigtig god til at lave mere specificerede mønstre bl.a. blomstermønsterer.

Produktionstider = penge – Tid er penge.

Derfor er der altid fokus på, hvilken vævning der skal anvendes.

Jo flere skudtråde der er pr cm jo længere tid tager det at væve et marteriale og derfor er der næsten altid flest kædetråde pr cm.

_______

I dag laves de fleste vævede varer mest med skytteløsindføring. En skytte sidder inde i vævemaskinen og fører skudtrådende ind i materialet. En skytte lavet af metal skyder hurtigere end den gamle model, som er lavet af træ.

Der fines tre typer. To af dem kaldes gribere:

Gammeldags (ca 150-200 skud pr. min) Ses ikke så ofte længere, da den er den mest tidkrævende. Fordelen ved denne er dog lukket ægkant.

Griber (ca 850 skud pr min) De kan bruegs til alt muligt. Gerne til fx ternet skjoter. Her er det lige meget om du har en tyk eller tynd tråd

Projekttilvæv: Er meget stabil, men til denne bruges helst den samme tykkelse tråd. Meget anvendt til fx denim

Airjet/Luftdysevæv (man blæser den fra den ene side til den anden side ca. 1000-1200 skud pr. min) Luftstrømmen skal gerne justeres efter garnets trådtykkelse.

"Problemet" med de tre sidst nævnte er, at de ikke får i lukket kant (ægkant). Det mdfører at maretialet kan trevle. Det kan dog løses på tre måder, da man i dag har fundet metoder til at lave en vævekant (Ægkant):

Indlæggerkant

Drejekant

Smeltekant

Bindinger

Vævning er egentlig ganske simpelt - hvis altså bare man forstår principperne. Det synes jeg i hvert fald.

Hvis man ser på en vævemaskine består den af forskellige dele. Det som "skaber" bindingerne er kammene og skytten.

Kammene er dem som skaber kædetrådene i det færdige materiale og skytten er den som skyder skudtråden ind. På den måde skaber vi bindinger.

Der er altid mindst to kamme i en vævemaskine, men der kan også være flere. De går skiftevis op og ned og for hvergang en kam bytter plads, opstår der en ny kædetråd. Inden kammene bytter plads skydes der en skudtråd ind i mellem. Nedenfor ses et eksempel. De hvide tråde er kædetrådene og de blå tråde er skudtrådene.

Man kan sagtens have f.eks. to tråde på en kam. Det betyder bare at der ligger to kædetråde opafhinanden. Det samme gælder for skudtrådene.

Bindingsrapport

Når vi skal analysere eller angive hvilken form for binding der er tale om kan man lave en bindingsrapport.

En rapport er noger som gentager sig selv, hvilket i dette tilfælde så betyder der "mønster" man væver.

Når man snakker om bindingsrapporter er det altid de lodrette kædetråde man beskriver og ikke skudtrådene.

Her vises et eksempel på en patrontegning af en bindingsrapport

De sorte felter er den egentlig rapport og de røde viser bare gentagelsen af rapporten.

_______

De tre grundbindinger

Lærredsbingen (Plain)

Køber (Twill)

Satin

Lærredsbingen (Plain)

Det er den mest simple og ældste måde at lave bindinger på. Det giver en mere fast sammenbinding og er ofte bedst til at holde på trådene.

Regler:

- Man snakker altid om den første kædetråds bevægelse: L 1/1 (Hvis forholdet er 1 over og 1 under) Når nabotråden gør det modsatte.

- Panama: når der går to over og to under. Når nabotråden gør det samme og de næste to gør det modsatte. Dette kaldes L 2/2 x2 fordi man skal vise at der er to tråde der følger hinanden.

- Er ens på ret og vrangside

Køber (Twill)

Bruges rigtig ofte og det er her ofte tydeligt at se diagonalerne.

Regler:

- Man tager den første kædetråd og beskriver den: K 1/2 ↗. Den går en over og to under. Pilen beskriver at den går 1 celle op.Bindepunkterne bevæger sig en celle op

- På bagsiden er det 2/3 af skudtrådene man ser. På vrangsiden ser man 2/3 af kædetrådene

- Der findes ulige og ligesidet køber

- Ligesidet: Ingen farveforskel men diagonalen er modsat

- Z: indikere en pil skråt op

- S: Såkråning den modsatte vej

- Man kan tydeligere se diagonalen på en 3/1 RHT end på en 2/1 RHT – Begge ses ofte på jeans

- 3/1 BT ses også nemt på jeans. Her er diagonalen zigzag. Den sidste halvdel af rapporten bytter plads

Satin

Bindinger er spredt. Trådene ligger mere ind over hinanden.

Regler:

S 4/1 3 . Går fire over og en under. 3-tallet står for at den næste springer 3 op og 1 til højre. Tallet hedder et spring tal. Et spørgsmål om hvor meget de springer. Kun tallet 2 eller 3 kan bruges.

- I Jacquavævning er det ofte en blanding af skudsatin og kædesatin.

- Skudsatin dominerer på retsiden af skuddet, men denne måde ses ikke lige så ofte som kædesatin

- I denne form for vævning overlapper trådene hinanden hvilket medvirker til at en vare kommer til at virke glat.